Return to blog overview

5

Hvad er propan?

You may have already heard of propane (also known as propane gas or LPG), but you may still not know what it is and what it is used for. Here you will get a brief presentation of the gas type propane, which Primagaz delivers daily to companies all over Denmark.
 

Definitionen: Hvad er propan?

Propan en af en gruppe flydende petroleumsgasser (liquified petroleum gas, LPG - læs mere om LPG her), der blandt andet også inkluderer butan. Ligesom de andre petroliumsgasser, er propan brandfarligt, og derfor bliver det ofte anvendt som brændstof. I sin naturlige form er propan faktisk lugtfri, men lugtende egenskaber bliver tilføjet af sikkerhedsmæssige årsager. 

Propan er desuden et fossilt brændstof, ligesom benzin og olie, men i modsætning til disse har propan en ren forbrænding uden partikler og skadelige gasser.  

Hvordan bliver propangas dannet?

Propan er et biprodukt af to forskellige processer: naturgasudvinding og olieraffinering. I dag bliver ca. 70% af propan produceret af naturgasudvinding og kun 30% bliver produceret fra olieraffinering. Propangas frigives i løbet af de to processer. Ved naturgasudvinding bliver flere biprodukter fjernet, herunder butan, ethan og propan. Ved olieraffinering bliver propan produceret, når petroleum nedbrydes til benzin eller fyringsolie.

Biopropan - et 100% bæredygtigt alternativ til propan

Biopropan - et 100% bæredygtigt alternativ til propan

Hos Primagaz kan vi i dag producere propan fra 100% bæredygtige kilder, som eksempelvis genanvendte og vegetabilske olier. Olien er blandt andet restmaterialer fra fødevareindustrien. Biopropan eller BioLPG, som vi kalder det, har præcis de samme egenskaber som konventionel LPG, men til gengæld er det en 100% bæredygtig energikilde, der ikke udleder CO2 ved forbrænding. Du kan læse mere om vores biogas her

Hvordan transporteres propan?

I sin naturlige form er propan en gas og ikke flydende, men for at gøre transporten af gassen nemmere bliver propanet afkølet og udsat for et lavt tryk, der transformere det til en flydende gas (liquified petroleum gas, LPG). Gassen fylder desuden mindre i sin flydende form og derfor er transporten meget nemmere. En liter flydende propan svarer eksempelvis til 278 liter propan.  

I sin flydende form kan propangas nemt fyldes i en sikker gasflaske, så gassen kan bruges til alt fra grill og terrassevarmere til ukrudtsbrændere og meget mere. Hvis du mangler gas til nogle af disse formål, så kan du nemt købe gasflasker fra en af vores gasforhandler. 

Til større forbrug bliver gassen hældt i gastanke, som virksomheder anvender til mange forskellige formål. Primagaz udlejer gastanke og sørger for gaspåfyldning overalt i Danmark.  

Hvad bruges propangas til?

I dag bliver propangas anvendt til mange forskellige formål, herunder både private og erhvervsmæssige formål. 

Eksempler på hverdagsbrug af propan:

  • Grill  
  • Camping
  • Terrassevarmere
  • Ukrudtsbrændere

Eksempler på erhvervsbrug af propan:

  • Konstruktionsarbejde, herunder asfaltarbejde, svejsning og taglægning.
  • Landbrugsopgaver, herunder korntørring og indeklimastyring for dyr og plante.
  • Generel opvarmning af lokaler
  • Energikilde til fabrikker. 
  • Truck til lagerarbejde

Hvad er forskellen på propan og butan?

Propan bliver ofte forvekslet med butan, som også er en flydende petroliumgas (LPG) og bruges til mange af de samme formål, herunder madlavning og opvarmning. 

 

For at forstå forskellen er det dog vigtigt, at forstå hvad der sker, når gas fra en gastank eller -flaske bruges som en energikilde. Propangas fyldes på gasflasker i sin flydende form, men for at bruge det som brændstof skal det igen omdannes til gas. Dette sker, når gasflasken kobles til en grill eller eller et lignende apparat. 

 

Hvis butangas udsættes for temperaturer på under 0°C vil det dog igen blive omdannet til sin flydende form, men i denne form kan man ikke bruge det som brændstof. Af sikkerhedsmæssige årsager skal gasflasker og gastanke opbevares udendørs. Om vinteren, når temperaturen falder til under 0°C vil man derfor ikke kunde bruge butan. Til sammenligning bliver propan først flydende ved under  -44°C, så propan er meget mere modstandsdygtig over for kulde en butan. 

Hvad er forskellen på propangas og naturgas?

Ligesom butan og propan, kan naturgas og propan også anvendes til mange af de samme formål, herunder opvarmning, madlavning og varmt vand. Naturgas, som også kaldes metan, er dog langtfra tilgængelig for alle. Naturgas distribueres kun via et offentligt netværk. Desuden kan naturgas ikke tilkobles til små apparater med samme fleksibilitet som propangas, f.eks. til en grill, en campingvogn eller en terrassevarmer. Virksomheder og privatpersoner kan derfor ikke vælge at købe og opbevare naturgas på samme måde som de kan købe propan i gasflasker og -tanke. Propan er derfor en mere fleksibel energikilde end naturgas. 

 

Hvad er forskellen mellem propan og andre fossile brændstoffer?

Sammenlignet med andre fossile brændstoffer, som fyringsolie og træpiller, har propan (LPG) et meget højt energiindhold og et meget lavt CO2-udslip. Propan har desuden en meget ren forbrænding, uden partikler og skadelige gasser, samt meget lave vedligeholdelsesomkostninger.