Vær opmærksom på, at PrimaLight er udgået. Er du privat forbruger - læs mere her. Er du forhandler - læs mere her.

For VVS'ere og installatører af LPG-anlæg

Et seriøst samarbejde

Vi samarbejder med VVS-installatører i hele Danmark, men vi er altid interesserede i nye spændende partnerskaber. Ring til os, hvis du er interesseret i at arbejde sammen med os, eller hvis du har brug for hjælp til et konkret projekt. Skal vi se at komme i gang?

Dokumenter og links

Alle anmeldelser af gasinstallationer skal foregå via Sikkerhedsstyrelsen. Du kan læse om anmeldelse på deres guide her.

Anmeldelse af ny eller ændret gasinstallation 

Anmeldelse af midlertidige gasinstallationer

Du finder sikkerhedsdatablade og gode råd om sikkerhed på vores side om sikkerhed.

Gasinstallationer

Alle gasinstallationer skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen.

Når anmeldelserne samles hos Sikkerhedsstyrelsen, skal du anmelde nye installationer og ændringer på samme måde. Det gælder uanset hvor i landet arbejdet er udført eller hvilken type gas der er tilsluttet, og gælder både for naturgas, flaskegas, bygas, biogas og brint.

Installationer i gasinstallationsklasse 3-9 skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen:

Klasse 3: Gasapparater beregnet til husholdningsbrug uden aftræk.

Klasse 4: Installationer med gasapparater til og med 135 kW med aftræk og lukket forbrændingskammer. 

Klasse 5: Installationer med gasapparater over 135 kW. Herunder gasapparater med åbent forbrændingskammer uanset effekt.

Klasse 6: Storkøkkener.

Klasse 7: Gasmotorer, gasturbiner og procesinstallationer. 

Klasse 8: Midlertidige gasinstallationer.

Klasse 9: Installationer til laboratorie- og undervisningsbrug.

Læs mere om gasinstallationsklasser på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Særligt for midlertidige gasinstallationer

Når du anmelder en midlertidig gasinstallation, skal du få gasleverandøren til at skrive under på en attest, som skal opbevares på stedet, hvor den midlertidige installation er etableret. En kopi af den underskrevne attest skal uploades sammen med anmeldelsesblanketten.